Helleristninger fra bronzealderen i Vitlycke

Vitlycke Museum i Tanum har 500 fascinerende helleristninger fra bronzealderen ( 1700-500 år f.kr ). Om sommeren arrangerer Vitlycke verdensarvs-safarier, guidede nat-ture, samt bl.a. arkæologiskole for børn. Stedet har også en bronzealdergård med dyr, smedie og andre aktiviteter. Vitlycke er et UNESCO World Heritage Site.

Gøta Kanal – perfekt til afslapning

Gøta Kanal stod klar i 1832, da 58.000 soldater havde gravet den 190 kilometer lange kanal færdig! Langs kanalen ligger attraktioner som Läckö Slott, Karlsborgs fæstning og byen Motala – Sveriges industrielle vugge. Rejser du med børn, så tag til Sjötorp, Töreboda og Norrkvarn, hvor du finder både lystbådehavne med cykeludlejning, underholdning og overnatningsmuligheder!

Historisk sus på Carlstens Fæstning

Carlsten fæstning på øen Marstrand blev bygget af kong Carl X Gustav fra år 1658. Tyve og vagabonder bistod ved byggeriet og om vinteren var dødeligheden helt oppe på 20% blandt de indsatte fanger. Ikke desto mindre kunne man læse en munter annoncer i Göteborgs aviser i 1820’erne: ” Tag med færgen til Marstrand og giv fangerne mad!”

Oplev fisketraditioner i Bohuslän

Samfundet på øen Smögen voksede hurtigt i løbet af sildefiskeriets storhedstid i slutningen af 1800-tallet. Arkitekturen består af fiskerhuse og hyggelige træhuse, og bagved Smøgenbryggas værtshuse og boder ligger Fiskarstugan museum, som viser hvordan fiskerne levede i 1800-tallet. På øen Käringön slog de første fiskere sig ned i 1500-tallet, og sildefiskeriet var hovederhvervet her i næsten 300 år. De 200 fine småhuse, smukke klipper og strande, plus et livligt udeliv, resulterer i ægte idyl du må opleve!

Læs mere om Vestsverige her