Gastronomi i topklasse i Växjö

Restauranten “PM & Vänner” i Växjö blev i 2008 kåret til “Årets restaurant i Sverige”. Restauranten har siden åbningen i 1992 løbende arbejdet med at udvikle sin helt egen stil og gastronomiske filosofi. Her bliver du præsenteret for moderne og avantgarde kogekunst, baseret på regionale råvarer og lokale traditioner.

“PM”, som restauranten kaldes blandt venner og kendere, har i mange år tilhørt den absolut elite blandt svenske restauranter, og har modtaget en række udmærkelser. Bl.a. har stedet modtaget Wine Spectators Best Award of Exellence 2008 for én af verdens bedste vinkældre. I forbindelse med gourmét-restauranten drives også en bistro, hvor der serveres klassisk svensk og europæisk gastronomi.

Hotell Borgholm

Besøgende ved Hotell Borgholm er næsten garanteret en oplevelse, der vil blive husket længe efter. Maden er i absolut top-klasse og altid en fryd for sanserne. Karin Fransson´s urteduftende mad er en kulinarisk oplevelse i mesterklasse og vinkælderen matcher så absolut.

Restaurang Sjön i Jönköping

I Jönköping kan I spise en god middag på Restaurant Sjön, der er åbnet af stjernekokken Tommy Myllymäki. Den ligner næsten et museum for moderne kunst, som den ligger dér støbt i beton med et ´flyvende´ tag ved bredden af Vättern. Foran restauranten ligger en stor strandbar og terrasse, dels med loungestole og en afdeling for spisende gæster. Du kan herfra nyde udsigten over Sveriges andenstørste sø, som er så stor, at den ligner et hav. Perfekt til en ”Sundowners” inden middagen!

Læs mere om Småland her