Sverige rundt i bil

Indimellem er rejsen målet i sig selv.. At tage en ´road trip´ i Sverige er trygt, nemt og bekvemt! Vejene er gode, og du kan let lave din helt egen tur igennem udvalgte byer, forbi seværdigheder eller lave din helt egen tematur.

Naturlig rundtur

De svenske veje er fremragende til alle typer biler, autocampere og campingvogne. Og hvis naturoplevelser er målet, er Sverige absolut stedet: Oplev Skåne, som du nemt krydser fra kyst til kyst på ca. 1,5 time. Eller nyd de bohuslänske fiskesamfund , mens der inde i landet venter tusindvis af søer og dybe skove. Jo længere mod nord, du kører, jo højere fjelde, renere vandløb og klarere luft. I den svenske del af Lapland venter den uberørte vildmark og midnatssolen – fascinerende og uforglemmeligt.
Men du gør det alligevel – for at opleve kontrasterne i de svenske landskaber én gang til…

Lad børnene tilføje rute

Det bedste ved en ´road trip´ er friheden. Hvis sol og badning er i fokus, så tag endelig til Bohuslän. I kan også vælge at dedikere en del af ferien til zoologiske haver, forlystelsesparker og besøgscentre langs kysten og inde i landet. Du kan vælge storby-camping i Göteborg og Malmø, eller give børnene en ferie med klatring og vandreture i bjergbyen Åre. Hvis du har børn, drømme og bil, så har Sverige masser af ting at opleve på en road trip!

 

Tema-ture for voksne

Hvad skal din ideele ferie indeholde? Er det gourmet-oplevelser, antik-jagt og kultur eller måske synet af midnatssolen? Er du vild med mad, kan du følge nogle af Sveriges gastronomiske guider, såsom “Smag på Skåne” og “Vestsvensk Mersmak”, til regionernes bedste spisesteder. Trækker det i dig for opleve kunst og kultur, kan du køre til f.eks. Carl Larsson og Anders Zorns hjem i Värmland.
Du kan også nyde en uforglemmelig slotsferie i Skåne, der har hele 300 flotte slotte.

Uanset hvad du vælger, så husk indimellem at stoppe ved “Loppis”-skiltene langs de svenske landeveje : Sveriges gårde er sprængfyldt med finurlige skatte og antikviteter!