Gränna byder på sjove ´Polkagris´-fabrikker, knækbrødsfabrikker, fint badevand, cykelstier og masser af gode specialbutikker. Desuden er der færgeforbindelse til øen Visingö!

Gyder med ´spiselige´ seværdigheder

Hovedgaden Brahegatan, samt de små sidegader i Gränna, er fulde af søde små butikker med tøj, interiør og dekorativ brugskunst. Leder du efter sjove oplevelser for børn? – så kig indenfor ved chokoladeværkstedet, hvor de selv kan prøve at lave chokolade, eller besøg det fascinerende knækbrødsbageri.

Produktionen af polkagrise (de berømte rød-hvide sukkerstokke) startede i Gränna i 1859, da en enlig mor, Amalia Erikson, fik tilladelse til at starte sukker bageri i byen for at forsørge sig selv. Det blev lidt af et eventyr! I dag er byen fyldt med polkagris-fabrikker og polkagrisen kan endda ses i Grännas byvåben. Desuden er polkagrisen i dag én af Sveriges mest populære souvenirs!

Indsigt i Sveriges storhedstid

Ruinen Brahehus er én af Gränna-områdets allerstørste seværdigheder, og den ligger smukt placeret på en bakke over byen. Ruinerne er resterne af en havepavillon, der blev opført af Per Brahe i 1640erne. I 1600-tallet ombyggede Grev Magnus Brahe en af øens middelalderkirker. Et besøg her giver indblik i den pragt, der kendetegnede Sveriges dengang største grevskab – Visingsborg. Tip: gør din sightseeing på cykel – så kommer du tættere på de smukke naturområder.

Hurtig færgetur til Visingö

Tag færgen fra Gränna til Visingö, hvor heste-drocher venter på at tage dig til blandt andet Visingsborg Slottsruin. Øen er også en super oplevelse på cykel. Du kan leje én i havnen og blandt andet se på oltidslevn fra stenalderen ude midt i Visingös skønne natr. Fyld picnic-kurven ved de hyggelige gårdbutikker og sæt en kurs mod Kumlabykirken. Efter denne klatretur er det på sin plads med en forfriskende dukkert i Vätterns klare vand!

Læs mere om Småland her