Sporty – men dejlig afslappet !

Sveriges natur rummer alt fra imponerende fjelde og flade englandskaber til skove og landbrugsområder. Er du den sporty type? Her giver vi dig nogle tips til aktiv afslapning med udendørs aktiviteter på land.

En smagsprøve på vildmarken

Sverige har tusindvis af kilometer med afmærkede vandrestier, samt godt 30 nationalparker fra nord til syd. Kan du se, hvor vi vil hen? Slå to fluer med ét smæk – nationalparkerne tilbyder nemlig ofte både guidede ture og aktiviteter såsom cykling, ridning og klatring. Hvis du er dårlig til at navigere efter kort, man alligevel eventyrlysten, så prøv Kosterhavet Nationalpark i Bohuslän, hvor intet kan gå galt. Du kan nemlig let krydse øen via de fantastiske cykelstier indenfor en time.

Nyd naturen i dit eget tempo

Hvis du ønsker at komme tæt på Sveriges naturlandskaber, er cykling og dressine-cykling på nedlagte jernbanespor ideelle muligheder. Sus fremad ad små veje mellem Bohuslän skærgårds idylliske fiskersamfund, charmerende små byer i det indre og gør stop ved smukke søer og gårdbutikker undervejs. Fra forår til efterår er Säfsen, Idre Fjell og Sälen alle et paradis for cykelentusiaster. Som et adrenalin-ladet indslag kan du i Åre Zipline Park kaste dig ud blandt klipper og træer, hvor du svæver langs stål-wiree (Zip-lines). Desuden tilbydes bondegårdsophold og rideture over hele landet !

Kæmpe stisystem med over 400 stier

Har du nogensinde hørt om den legendariske vandrerute Kungsleden, der går gennem Europas sidste vildmark i Lapland? Den starter i Abisko Nationalpark. Eller hvad med alle de utallige stier, der findes i regionerne Blekinge, Skåne og Halland i det sydlige Sverige? – eller alle dem, der findes på øen Gotland i Østersøen, som let nås med færge eller fly? De fleste af Sveriges næsten 400 officielle stier er tydeligt markeret; og ikke nok med det – langs sti-netværket ligger over 350 hyggelige vandrerhjem, fjeldstationer og hytter. Begiver du dig ud på Sveriges system af vandrestier venter uforglemelige udendørs-eventyr og magiske overnatninger i vildmarken.