Åre – aktiv sommerdestination

Hvis du skulle vælge blot at besøge én svensk fjeldby, så kan Åre i Jämtland og Härjedalen varmt anbefales. Åre besidder en nærmest magisk charme og ligger i smukke omgivelser med masser af fantastiske friluftsaktiviteter for hele familien.

 

Kort mellem udendørs familieattraktioner

I Åre er der aldrig langt mellem attraktionerne. Firmaet ´Explore Åre´ byder blandt andet på aktiviteter som SUP (Stand Up Paddleboard) på Åresjøen, hillcart og guidede historieture på el-cykel. I elgparken Millest Moose Farm får besøgende oplevelsen af nærkontakt med skovens konge – elgen. Og vil man opleve Åres natur fra hesteryg er Annagården i Duved ideel; her kan hele familien nyde at ride på smukke islænderheste en hel dag. Njarka Sameleir også et ´must´ at besøge; rensdyrene går frit omkring og besøgende får et godt indblik i samisk kultur, livsstil og traditioner.

 

Cykelsæson fra april til oktober

Åre er helt i top når det drejer sig om at finde hyggelige barer, gode restauranter og flotte overnatningssteder, samtidig med at byen er kendt som et sandt Mekka for mountainbike-entusiaster. Er du adrenalin-junkie? Åre Downhillpark er kåret til verdens 4. bedste. Du kan leje cykler på stedet, mens du også har mulighed for at tilmelde dig de løbende nybegynderkurser. Cykelsæsonen varer fra 29. april til 2. oktober. Gå endelig  heller ikke glip af Åre Zipline park – den er den eneste af slagsen i Europa. To baner med 8 forskellige strækninger gør, at alle kan finde en rute, der passer dem – uanset alder og niveau!

 

Rafting tæt på Åre centrum

I Åre er der masser af vand og brusende elve. Udbyderen JoPe Fors & Fjäll arrangerer blandt andet adrenalinfyldte rafting-ture, kajak, klatring og grottevandring. ´Eventyrligt i Åre´ tilbyder også et bredt udvalg af aktiviteter for både store og små; hvad med for eksempel vandeventyr på brusende elve, rafting for hele familien, padlekursus eller grottevandring? – altsammen noget, der helt sikkert også vil vække jubel hos børn med masser af energi. Og skal energidepoterne fyldes igen, så kan det anbefales at besøge Åre Chokoladefabrik, hvor der er masser af smagsprøver på de lækre søde sager!