Astrid Lindgrens eventyrlige verden

Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Karlsson, Madicken, Ronja Røverdatter og alle de andre fra elskelige figurer fra Astrid Lindgrens mere end 30 børnebøger er her. I den folkekære forfatters helt egen verden og ånd.

»Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser,« har Astrid Lindgren udtalt til et interview med et svensk dagblad, og det samme mantra gælder Astrid Lindgens Värld i Vimmerby. Parken er som skabt til børnenes mirakler.

Det kommer tydeligt til udtryk i Lilla, lilla staden, der er en minature-udgave af Vimmerby, som den så ud, da Astrid Lindgren var barn. Her bevæger de voksne sig som abnorme kæmper gennem byen, mens børnene er i centrum for alle begivenhederne.

Teater-park

Astrid Lindgrens Verden kan bedst beskrives som en teater-park. Det betyder lidt mindre rutsjebane og meget mere næring til fantasien. I løbet af dagen er der forestillinger, hvor Pippi driver gæk med betjentene Kling og Klang, Emil laver skarnsstreger på Katholt og ender i sit käre lille snickerbo, og ved Mattisborgen kan man opleve den nat, hvor lynet slår ned og deler borgen i to.Og mellem de mange forestillinger kan man selvfølgelig bare gå rundt og møde de mange figurerer.

Astrid Lindgrens rigtige verden

Småland er Astrid Lindgren-land og på en tur i området omkring Vimmerby støder man konstant på små huse og byer, der emmer af den stemning, der gav den verdensberømte forfatter inspiration til sine bøger. Astrid Lingrens barndomshjem, Näs, ligger kun cirka en kilometer fra Astrid Lindgrens Värld. Astrid Lindgrens Näs er i dag åbent for offentligheden, og der er gratis entré, hvis man har en billet fra Astrid Lindgrens Värld.

15 kilometer fra Näs og Vimmerby ligger Sevedstorp – men for alle barnlige sjæle vil det være “Bullerby”. En tur rundt i Sevedstorp er samtidig en tur rundt i kulisserne til filmen om børnene fra Nord- Mellem- og Sydgården, hvor drengene driller pigerne, og alle ender med at være gode venner igen.

Har børnene og forældrene lyst til at være Emil fra Lønneberg, kan man tage 25 kilometer fra Vimmerby for at besøge “Katthult”. Gården lå der, da filmholdet ledte efter det rette sted at optage filmene om Emil. Det eneste der manglede var værkstedet, som skarnsknægten skulle søge tilflugt i. Det blev bygget af filmholdet – og det står der stadig.

Læs mere om Småland her