Har du lyst til at komme med ud at fodre store rovdyr, så tag en guidet sightseeing-tur, hvor du kan opleve både kodiak-bjørne, leoparder og ulve udfolde sig i naturlige miljøer! – det kan du nemlig i Orsa Rovdyrspark i Dalarna.

Stor mangfoldighed af dyrearter

I Orsa Rovdjurspark finder du Sveriges fire største rovdyr: ulv, bjørn, gaupe og jerv. Det bedste er at de også lever side om side med udrydningstruede arter som kamtjatka-bjørne, sibirske tigre, leoparder og isbjørne. Dyrene lever frit i store flotte indhegninger, og via parkens mange gangstier og udsigtsramper kommer du ekstra tæt på dem. Husk endelig at tage kamera og kikkert med!

Verdens største isbjørneanlæg

I Polar World bor isbjørnene Ewa og Wilbär. Disse søde krabater fanger fisk med labben, klatrer langs fjeldklipperne og holder hinanden med selskab. Ewa blev født i 2006, vejer cirka 350 kg og er 3 meter lang. Wilbär blev født i 2007 og elsker at klatre rundt på opdagelse i Polar World, derfor får han også brug for en lur eller tre i løbet af dagen – udover også at skulle lege med Ewa, selvfølgelig!

Heldagsoplevelse i topklasse

I 2012 indviede parken et helt nyt anlæg for verdens største landlevende rovdyr – kodiakbjørnen. Foruden imponerende dyr, udstillinger og guidede ture byder parken også på fine legepladser, restauranter, souvenirbutikker og meget andet. Vil du opleve en ægte dyrepark med nogle af verdens mest fascinerende rovdyr, så er Orsa Rovdjurspark det perfekte udflugtsmål!

Læs mere om Dalarna her

EU_centrerad_RGB_150-px-bredde